Diæt forbindes ofte med en kostplan, der har til formål, at man taber sig. Her kunne udgangspunktet være at gå ind og se på den nuværende kost samt livsstil og herudfra opbygge en kostplan, der er mere balanceret, så man ikke tager yderligere på, men istedet smider fedt. En diæt kan også målrettes, så den har til formål at lindre eller forebygge sygdomme. Har man eksempelvis diabetes type 1 (og type 2), kan det være en god idé at følge en bestemt blodsukker stabiliserende diæt, så man ikke konstant skal regulere store udsving i sit insulin.
Diæt definition
En diæt er en kostplan, der har til formål at opnå et bestemt mål såsom at forebygge, lindre og mindske sygdomme og symptomer i kroppen. Diæt forbindes ofte med en kur og en kostplan til vægttab, men en diæt kan have mange andre formål. Det kunne eksempelvis være en diæt til én, der skal tage på i vægt, til en sclerose patient eller til en diabetiker.

Diæt forbindes ofte med en kostretning og en bestemt livsstil, og markedet i dag tilbyder mange forskellige former for diæt. Der er eksempelvis paleo diæt, der i hovedtræk går ud på at spise fedtfattigt kød, æg, nødder og frø, fisk og frugt og grønt – og man udelukker forarbejdede fødevarer, sukker, hvede og mælkeprodukter. Der er Keto diæt, der går ud på at udelukke kulhydrater (sukker, kornprodukter, frugt, stivelsesholdige grøntsager), så kroppen tvinges til at bruge fedt som energikilde. Man kommer dermed i en tilstand man kalder for ketose. I min optik findes der ikke en “one size fits” all, og det kan være farligt at påbegynde en ekstrem diæt uden en professionel at rådføre sig med. Pas derfor godt på dig selv i junglen af diæter, mærk godt efter og brug din sunde fornuft.
Diæt fordele og ulemper
Det kan helt klart være en fordel at gå på en diæt, da det kan hjælpe din krop i balance og reducere vægt, forebygge sygdomme samt give dig mere velvære og livskvalitet. Går man på en meget striks diæt uden, at sætte sig godt ind i diæten i forvejen, kan det gå rigtig galt. Ingen diæter er for alle, og det er også vigtigt at kende sig selv og sin krops ubalancer rigtig godt inden, man starter op på en diæt.
Et eksempel på hvordan det kan gå galt er at gå på en faste-diæt. Vandfaste er meget udfordrende for både krop og psyke, og mit råd er IKKE at faste, hvis du er psykisk ustabil og har alvorlige sygdomme og symptomer. Lider du af stress, er det endnu en stress belastning af nægte sin krop næring, og man risikerer at både krop og psyke lukker ned.
Lad mig hjælpe dig
Ønsker du at ændre din kost og livsstil og overvejer du at starte på en diæt, der kan hjælpe dig til at få det bedre, så vil jeg meget gerne hjælpe, guide og støtte dig. Du kan se priseksempler herunder på, hvad kostvejledning og forløb koster, og længere nede på siden er du velkommen til uforpligtende kontakte mig, hvis du har spørgsmål og ønsker at vide mere. Du kan også læse mere om hvordan en kostvejledning foregår hos mig.