Forstoppelse kendetegnes ved, at man ikke kommer af med afføring mindst én gang dagligt. Står forstoppelse på i længere tid, så der er tale om kronisk forstoppelse, og så bør man kontakte sin læge, som kan undersøge for alvorlige årsager til forstoppelsen. Det er vigtigt at komme af med afføring mindst én gang dagligt og gerne op til 3 tre gange. Det optimale er at skulle på toilettet efter hvert hovedmåltid – altså 3 gange dagligt. Det mest normale er nok, at man er på toilettet én til to gange dagligt.
Forstoppelse og diarré
Har man mere end 3 daglige toiletbesøg med tynd og vandet afføring, så lider man af diarré, og her er det også vigtigt at konsultere sin læge.
Forstoppelse er uhensigtsmæssig af flere forskellige årsager. Det er vigtigt at vi kommer af med vores afføring, da det indeholder toksiner og affaldsstoffer, som vi skal have ud af kroppen. Ved en forstoppelse genoptager tarmen affaldsstofferne og de recirkulerer og belaster kroppens rensningssystem – især leveren, som kommer på overarbejde.

Årsager til forstoppelse
Hvis man lider af forstoppelse, at det vigtigt at være opmærksom på, om man får fibre nok i sin daglige kost. Fibre findes især i grøntsager og fuldkorn. Det kan være en god idé at tage et fiber tilskud – eksempelvis af HUSK/loppefrø, hørfrø, chiafrø eller hybenpulver. Man må meget gerne komme op på ca. 30 g. fibre fordelt over hele dagen (incl fibrene man får naturligt i sin kost) sammen med rigelig væske (mindst 1½ liter).
Sørg for at lytte til din krops signaler. Får du signal om at gå på toilet, så gå på toilet. Lytter vi ikke til kroppens signaler, så kan vi “ødelægge” signalet, så det bliver svagt og utydeligt og måske helt forsvinder – det kan trænes op igen. Det samme gælder signalet for tørst.
Vælger du hørfrø som et ekstra tilskud af fibre, anbefales du at kværne dem i en kaffekværn umiddelbart inden, du indtager dem – eksempelvis rørt op i et glas vand. Her vil du få gavn af de sunde omega 3 fedtsyrer, der ligger inde i frøet. Din fordøjelse kan ikke fordøje hele hørfrø. Hele hørfrø er dog stadig sunde at spise, da de danner en ”slim”, der er særlig gavnlig i tarmen. Du får også fiber virkningen fra hele hørfrø.
Følelser kan give forstoppelse
Mange af vores følelser sidder i maven og kan også flytte sig til tarmen. Vær opmærksom på hvordan, du har det. Er der for meget der stresser, er der noget ubearbejdet, der gør dig ked af det? Svære følelser, der “sætter sig i maven” kan tage vores appetit og bevirke, at vi ikke passer godt nok på os selv og måske glemmer at drikke vand nok.
Motion har en positiv effekt ved forstoppelse.
Sørg for masser af bevægelse i din hverdag, da bevægelse stimulerer peristaltikken i din tarm. Peristaltik er nogle bølgelignende bevægelser i tarmen, der flytter indholdet videre i systemet. Du kan også massere din mave i cirkler fra højre og rundt i en cirkel mod venstre. Det stimulerer også tarmperistaltikken og kan lindre forstoppelse.
Lad mig hjælpe dig
Har du svært ved at få løst op på din forstoppelse og i din fordøjelse, så vil jeg meget gerne hjælpe dig med at finde ind til årsagen. Du kan se priseksempler herunder på, hvad kostvejledning og forløb koster hos mig, og længere nede på siden er du velkommen til uforpligtende kontakte mig, hvis du har spørgsmål og ønsker at vide mere. Du kan også læse mere om hvordan en kostvejledning foregår hos mig.