Ville det ikke være fuldstændig fantastisk, hvis der findes en mirakel opskrift på hvordan taber man sig hurtigt? En kur, der giver et hurtigt vægttab. En kur, hvor man ikke er sulten, som er let og hurtig at gennem føre og som bare kræver en kort periode, hvor man strammer sig lidt an og får et fantastisk resultat i form af et klækkeligt vægttab?
Det er for godt til at være sandt!
– Og ja, det er det faktisk… Beklager at måtte bringe dig sandheden… Dermed ikke sagt, at håbet er ude. For mig er det ikke et spørgsmål om hvordan taber man sig hurtigt? Det er et spørgsmål om hvordan man taber sig, så kroppen og sindet kan følge med forandringen. Det er et spørgsmål om at passe livsstilsændringer ind i hverdagen, så man får et langsomt, sundt og sikkert vægttab der holder!!

Når man taber sig, så er det fedtvæv, der skal “smeltes” og forbrændes. Sulter og stresser du kroppen med for lidt næring og hård motion, vil kroppen tro der er hungersnød, og den vil holde på sine reserver – nemlig fedtvævet. Det vil i mange tilfælde resultere i, at det er væske din krop drænes for, og det kan ses (og mistolkes) på vægten. Et for hurtigt vægttab vil i mange tilfælde også gå ud over muskelmassen, for kroppen skal hente sin energi et sted fra, og sulter man sig ved ikke at få mad nok, vil kroppen “spise” af muskelmassen.
Hvordan taber man sig hurtigt…
Det skal vi lidt væk fra og huske os selv på at det ikke er sundt og holdbart at tabe sig hurtigt. Omskriv “hvordan taber man sig hurtigt“, til “hvordan taber man sig, så det er sundt og holdbart?”. Et vægttab skal tilpasses den enkelte, som ønsker at tabe sig. Vi er alle forskellige, og ligeså forskellige vi er, ligeså mange forskellige veje er der til vægttab. Jeg anbefaler ikke, at man går på en kur for en periode, men jeg anbefaler istedet, simple, varige livsstilsændringer, man kan leve efter resten af livet.
Det handler også om at finde ind til kernen af hvorfor man blev overvægtig. Når man begynder at slippe overvægten, vil mange også opleve, at der er andre ting der skal slippes. På et dybere plan. Overvægt kan skyldes psykiske blokeringer og oplevelser fra fortiden, og når de løses op, kan det blive svært og man kan få en tendens til at give op og falde tilbage. Derfor er det en god idé at have en professionel til at støtte sig, når man ønsker at gennemføre et vægttab.
Årsager til overvægt
Overvægt kan også skyldes at man har en forkert sammensætning af sin kost og at man ganske enkelt ikke har lært at spise hensigtsmæssigt. Der kan være ubalancer i fordøjelsen og man kan mange vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Her er det igen en god idé til at få professionel vejledning i at få sammensat en kost, der passer til hverdagen.
En kalorie ikke bare en kalorie, der er stor forskel på kvaliteten af en kalorie, og om den gør noget godt for din krop, eller om den gør skade og er medvirkende til overvægt. Det er vigtigt at kroppen har den rette energi og alle de nødvendige næringsstoffer til rådighed, for at den vil arbejde sammen med dig om at smelte fedt der giver et vægttab.
Det er meget forskelligt hvad der motiverer, og hvor meget overskud man har i sin hverdag til at foretage livsstilsændringer. Det skal tilpasses hos den, der ønsker at tabe sig. Er du motiveret for at starte på at bringe din krop i balance med et vægttab som resultat, så vil jeg meget gerne være din støtte. Du kan se priseksempler herunder på hvad det koster at være i et forløb hos mig, og længere nede på siden er du velkommen til uforpligtende kontakte mig, hvis du har spørgsmål og ønsker at vide mere.