Jeg er eksamineret Kostvejleder og Ernæringsterapeut fra Kostakademiet, og jeg har taget Medicus eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære.
Kostvejleder uddannelsen på Kostakademiet er en 2 1/2-årig uddannelse, der med udgangspunkt i Functional Medicine bla. underviser i hvordan kost- og livsstilsændringer kan regulere kroppens funktioner og dermed forebygge samt behandle sygdomme. Uddannelsen giver en dyb forståelse for kroppens symptomer og funktionsforstyrrelser, og man får en stor viden om hvordan fødevarer påvirker kroppen i forhold til sundhed og sygdom. Du kan læse mere om hvad forskellen er på en kostvejleder og en diætist her.
Jeg har, så længe jeg kan huske, interesseret mig for hvordan kroppen fungerer, og jeg har været meget bevidst om, at det vi putter i munden skal bruges til at danne alle kroppens celler. Jeg har i mange år levet efter, at “man bliver det, man spiser”. Under min uddannelse og i mit arbejde som kostvejleder og ernæringsterapeut, har det været en stor øjenåbner, at “man IKKE bliver det man spiser, men man bliver det man OPTAGER”. Det du spiser skal kunne optages, og er der en ubalance i kroppen, så kan du spise og leve nok så sundt. Det er nødvendigt, at kroppen fungerer, for at den kan optage næringsstoffer og omsætte energi, og det er så vigtigt at finde frem til ubalancer i både krop og livsstil, og gøre noget ved det.

Uddannelse, kurser og certificeringer
2019 DUTCH testing Certificering
- Certificering ved Dr. Carrie Jones hos Nordic Laboratories København
2019 Restore 60
- Holistic Reset Coaching Program ved Jator Pierre
2018 DNA Life Certificering
- Certificering ved Oscar Umahro Cadogan hos Nordic Laboratories København
- DNA Health
- DNA Diet
- DNA Sport
- DNA Østrogen
2017 Ajourføringskursus:
- Henrik Dilling: Motivation
- Eva Lydeking-Olsen: Tarmens Sundhed og fordøjelses fysiologi
- Anne Cathrine Færgemann: Analyse af test
2017: Oscar Umahro Cadogan: Sportsernæring der virker!
2017: Inspirationsdag: Charlotte Gylling Mortensen: Auto-immune sygdomme
2017: Kostpilot og certificeret Kostpilot forhandler
2016: Ajourføringskursus:
- Karsten Munk: Psykologiske aspekter
- Caroline Fibæk: Hormonel Harmoni, hormonernes betydning, Stofskifte, Hormonelle ubalancer.
- Oscar Umahro Cadogan: Krop, Kost, Biokemi og helbredende mad
2016: Uddannet eksamineret Kostvejleder RAB- og sygepleje niveau:
- Functional medicine og holistisk uddannelse
- Kostvejledning for almen sundhed, til vægttab, samt i relation til ubalancer og en lang række forskellige sygdomme
- Praktisk tilberedning af mad
- Sundhedspsykologi
- Coaching
2016: Uddannelse i Anatomi, fysiologi og sygdomslære på RAB niveau
2015: Mia Sørensen: Sportsernæring
2005: Uddannet Materialist

Jeg har på egen krop oplevet hvordan sygdom, overvægt og depression slider, da jeg i mere end 10 år fik antidepressiv medicin og vejede for meget. Heldigvis har jeg også oplevet hvordan en livsstilsændring kunne gøre mig glad, medicinfri og 20 kilo lettere.
Jeg sætter stor pris på den livskvalitet, mine livsstilsændringer har gjort for mig, og det er blevet til en drivkraft at vejlede og støtte klienter til at opleve den samme forvandling som jeg selv. Små skridt i et passende tempo bliver pludselig til en hel rejse med fantastiske resultater for både din egen krop og sjæl, men også for dine nærmeste. Det vil være mig en fornøjelse at hjælpe og støtte dig på vejen til en livsstilsændring – husk at jeg ikke kan gøre dig rask, men det kan du og din fantastiske krop selv, der skal blot de rette redskaber til.
Jeg har et holistisk menneskesyn, og vægter højt at tænke på det hele menneskes – både fysiske og psykiske behov. Jeg tror på forebyggelse og sundhed frem for medicinsk behandling.
Jeg har en velfunderet indsigt i kostens betydning for menneskets helbred, og jeg er meget fascineret af hvilke fantastiske egenskaber kosten har for vores velvære.
Følg mig også her:
