Der findes mange årsager til hvorfor, man er blevet overvægtig, men én ting kan man sige med sikkerhed, og det er at den overvægtige yderst sjældent har påført sig sin overvægt med vilje. Alle mennesker er unikke og hos hver enkelt, der vejer for meget, er der også helt individuelle årsager til den ekstra vægt, man bærer rundt på.
“Luk munden og let røven?!”
Man kan fristes til at sige, at man “blot skal lukke munden og lette røven”, og at man så vil tabe sig. Det er i meget sjældne tilfælde, at det kan lade sig gøre, for så ville det da være så let at smide de overflødige kilo? Skrappe kure og diæter gør ofte mere skade end gavn på en krop, der i forvejen ofte er belastet. Det er et kæmpe chok for kroppen pludseligt at komme på en ekstrem kur, og det virker enormt stressende og forstyrrende for bla. hormonbalancen, flere af kroppens organer og for vores psyke.

Kure og diæter kan man som regel overholde i en begrænset periode. Når man så stopper på kuren, vil kroppen hurtigt falde tilbage i gamle vaner og mønstre…. og kiloene sniger sig ligeså stille tilbage på kroppen – og mange oplever lidt ekstra følger med.
Et vægttab skal tilpasses dig
Et vægttab skal tilpasses den enkelte, som ønsker at tabe sig. En løsning og en masse værktøjer kan virke for det ene menneske, mens det kan være en helt anden strategi med få ændringer, der skal tages i brug for et andet menneske. Det er lidt som at pille et løg, at finde frem til årsagerne til overvægt. Jeg forholder mig til mange ting, når jeg vejleder i vægttab. Det kan være faktorer såsom:
- Fortidens oplevelser og sygdomme
- Ubalancer i kroppens systemer og organer
- Medicin
- Psykiske blokeringer
- Mangel på næringsstoffer
- Kostsammensætning
I min verden er en kalorie ikke blot en kalorie – der er meget forskel på hvor vidt en kalorie gør noget godt for din krop, eller om den gør skade og er medvirkende til overvægt. Det er så vigtigt at kroppen har den rette energi og alle de nødvendige næringsstoffer til rådighed, for at den vil arbejde sammen med dig om et vægttab.
Det er meget forskelligt hvad der motiverer hos den enkelte, og hvor meget overskud man har i sin hverdag til at foretage livsstilsændringer, der på sigt giver et vægttab. Det skal altsammen tilpasses hos den, der ønsker at tabe sig. Er du motiveret for at starte på at bringe din krop i balance med et vægttab som resultat, så vil jeg meget gerne hjælpe og støtte dig. Du kan se priseksempler herunder på hvad det koster at være i et forløb hos mig, og længere nede på siden kan du uforpligtende kontakte mig, hvis du har spørgsmål og ønsker at vide mere.