Græskarkerner indeholder zink, protein, magnesium, selen, planteolie (omega 3) og tryptophan. Tryptophan er en aminosyre, der bla. er vigtig for dannelsen af serotonin – et vigtigt hormon til at vi kan føle os vågne, lykkelige og tilfredse. Græskarkerner indeholder også phytosteriner, der bla. hæmmer betændelsestilstande (inflammation). Phytosteriner svækker ligeledes det mandlige kønshormon, der får prostata til at vokse (hvor man er sikker på det ikke skyldes cancer).
Prøv disse ristede græskarkerner, de er super hurtige og nemme at lave. De smager godt som topping på suppe, i en salat – eller brug dem som snack i madpakken.
Ristede græskarkerner:
Du skal bruge:
1 tsk olivenolie
1 1/2 dl græskarkerner
1/2 tsk fint havsalt
- Varm olien op på en pande.
- Rist græskarkernerne i olien til de er gyldne og begynder at “poppe”
- Drys kernerne med havsalt og lad dem køle af på et stykke køkkenrulle.