Stort vægttab på 16 kilo og fysisk og psykisk balance
Først og fremmest kan jeg li hende jeg ser i spejlet nu – i hvert fald bedre end før. Jeg vågner med et smil på læben. Jeg har tid, overskud og plads til andre end mig selv i mit liv. Jeg har fundet ud af hvad god mad er… Læs mere
Ægte fødevareallergi
Det er meget få, som har en “ægte” fødevareallergi, hvor man reagerer akut med anafylaktisk shock på en madvare, man har spist. Ved en akut fødevareallergi, vil immunforsvaret danne IgE antistoffer og symptomer herpå mærkes indenfor få minutter til en time med hævelser af læber og i ansigtet, kløende fornemmelse i munden og på læberne, kvalme, opkast, udslet, hø- og nældefeber og astma – i værste fald anafylaktisk shock, der kræver akut behandling med adrenalin.
Intolerance overfor fødevarer
Derimod oplever mange, at de har svært ved at tåle enkelte fødevarer og man får symptomer af forskellig karaktér, når disse indtages.
Modsat ægte fødevareallergi med reaktion af IgE antistoffer fra immunforsvaret, så vil immunforsvaret reagere med IgG og IgA antistoffer ved intolerance og overfølsomhed overfor fødevarer. Denne reaktion giver mere diffuse reaktioner og symptomer, der kan komme indenfor et par timer eller først efter flere dage. De diffuse symptomer kan gøre det rigtig svært at finde frem til hvad man ikke kan tåle, og ofte er det flere forskellige ting, der kan være tale om. Ud over egentlige fødevarer, kan det også være tilsætningsstoffer, E-numre, koffein fra kaffe og energidrikke, histamin osv.
Har man en stærk fornemmelse for at man har intolerance overfør fødevarer, kan det være en rigtig god idé og en stor hjælp at få foretaget en fødevareintolerance test, som du kan læse mere om her.
Der kan være mange årsager til intolerance og overfølsomhed:
- Man kan mangle fordøjelsesenzymer (DAO ved histaminoverfølsomhed, laktase ved laktoseintolerence mv.) Du kan få testet på et laboratorie, om du mangler DAO enzym – læse mere om det her.
- Man kan have en ubalance i sit fordøjelsessystem (eksempelvis svamp/Candida, utæt tarm, parasitter, mv.)
- Man kan have være udsat for et traume eller infektion, der kan udløse en allergi, overfølsomhed og intolerance
Gluten skaber overfølsomhed hos mange
Gluten består af to proteinstoffer gliadin og glutein, der er kendt for bla. at gøre en dej viskos og elastisk, hvilken er nogle vigtige egenskaber for at lave et luftigt og saftigt brød. Gluten betyder “lim” på latin. Gluten findes hovedsagligt i hvede, rug og byg.
Det viser sig, at mange mennesker, har svært ved at nedbryde proteinerne i det glutenholdige korn, en del ved det bare ikke, da symptomer på intolerance overfor gluten er meget diffuse. Man kalder det for at være glutenintollerant, så man er ikke decideret allergisk overfor gluten – så ville det hedde cøliaki. Symptomerne kan være mavesmerter og diarré, forstoppelse, problemer med vægten, mangel på jern, adfærdsproblemer, knogleskørhed/osteoporose, demens og depression. En klassisk allergi kan måles hos lægen da man kan se IgE antistofferne i en blodprøve. Lægen kan ikke måle og påvise, at du er intollerant overfor en madvare.
Cøliaki – glutenallergi
Cøliaki (glutenallergi) er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret stimuleres til at danne antisoffer, der angriber kroppens egne celler i tarmslimhinden. Når en person med cøliaki indtager gluten, aktiveres immunforsvaret uhensigtsmæssigt, og det sætter gang i en betændelsesreaktion (inflammation) i tyndtarmens slimhinde. Inflammationen beskadiger tarmens tarmvilli, der er små fimrehår på tyndtarmens overflade, der bla. optager næringsstoffer. Det resulterer i en dårlig tarmfunktion, hvor alle næringsstoffer (vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt) ikke bliver optaget, som de skal, og skadelige stoffer kan trænge gennem tarmen.
Intolerance overfor gluten er en mildere grad af cøliaki, hvor man stadig reagerer (med inflammation) mod gluten, men hvor tarmslimhinden nødvendigvis ikke beskadiges i samme grad.
Man kan også have allergi overfor forskellige typer af gluten (i for eksempel rug eller hvede), og her reagerer immunforsvaret anderledes ved at danne antistoffer mod et specifikt protein i gluten, og det starter (som ved cøliaki) en betændelsesrektion/inflammation i tarmen.
Cøliaki kan diagnosticeres hos lægen, og man kan også selv betale for en test for både intolerance og cøliaki hos et selvstændigt laboratorie. Er du interesseret i at blive testet, er du velkommen til at forhøre dig hos mig, da jeg samarbejder med flere professionelle laboratorier, der kan teste dig og give dig vished om du lider af cøliaki eller intolerance overfor gluten.Mælkeallergi og intolerence overfor mælkeprodukter
Mælkeprodukter kan også være problematiske, da nogle reagerer på proteinerne (serumalbumin, gammaglobulin, alfa-laktalbumin, beta-laktglobulin, laktoferrin og kaseiner) i mælken. Kasein findes i al slags mælk – også gedemælk, men de øvrige valleproteiner findes kun i komælk. Ved en reaktion på mælkeprotein, dannes antistoffet IgE, som igen sætter igang i histamin der udløser klassiske allergireaktioner hvor de glatte muskler i luftvejene og mave-tarm trækker sig sammen, små blodkar udvider sig, der dannes slim, man får kløe og udskillelse af mavesyre øges. Man får symptomer som forstoppelse, diarré, mavesmertersnue, astma og vejrtrækningsproblemer mv.
Gliadin kan i kroppen omdannes til gliadinmorfin-7 der ligner mælkemorfin. Trænger disse morfinpeptider gennem tarmens barriere (ved leaky gut) og herefter videre gennem hjernens barriere, kan det give symptomer som træthed, autisme, depression, agression, indre uro og rastløshed.
Laktose intolerance (mælkesukker)
Mælkeprodukter indeholder et sukkerstof, der hedder laktose. Laktose skal spaltes i tyndtarmens slimhinde af et enzym, der kaldes laktase. Rigtig mange danner ikke dette enzym og så bliver laktosen ikke spaltet. Den uspaltede laktosen bliver ikke optaget i tyndtarmen som det egentlig skal, og det vil så begynde at ligge og gære i tarmen. Gæringen binder væske til sig, hvilket giver diarré – et meget generende symptom. Når den uspaltede laktose kommer videre til tyktarmen, vil tarmbakterierne begynde at arbejde med at forbrænde mælkesukkeret, og det afgiver en masse luft. Luften giver rumlen i maven, mavesmerter og luftafgang.
Måske kan du genkende dig selv i nogle af de ovenstående beskrivelser, men syntes det er svært få din krop tilbage i balance igen… Det er udfordrende at undgå de overfølsomhedsskabende fødevarer og det kan være rigtig svært finde ud af hvordan, man kommer på rette spor igen. Det vil jeg rigtig gerne hjælpe og støtte dig i. Du kan se priseksempler herunder på hvad det koster at være i et forløb hos mig. Længere nede på siden kan du benytte kontaktformularen til uforpligtende at kontakte mig, hvis du har spørgsmål og ønsker at vide mere.
Priser
Bestil en tid eller få nærmere information
Kontakt info
Adresse:
Anne Lindhardsen
Allegade 12
7500 Holstebro
E-mail:
lindhardsenanne@gmail.com
Følg mig også her:
Udtalelser fra klienter
Vægttab og sundere kost
Med Anne’s utrolig kompetente vejledning har vi fået præcist det ud af vejledningen, som vi ønskede, og selv efter endt forløb har vi stadig motivationen til at fortsætte med de sunde vaner…. Læs mere
Træthed og vægttab
Jeg har bla. fået hjælp til bedre og sundere kostvaner, metoder til at slappe af og sove, fået en bedre forståelse af den holistiske tilgang, og så oplever jeg mindre træthed og har opnået vægttab … Læs mere
Vægttab svarende til 4 mælkekartoner rent fedt
Jeg har nu fulgt Annes råd i ca. 3 mdr., og jeg har tabt mig næsten 4 kg! Det svarer til at jeg har tabt fedt svarende til 7 pakker margarine … sådan en god fornemmelse … Læs mere