Mælkeallergi eller intolerance overfor mælk er der rigtig mange, der lider af, uden man helt er klar over det, da symptomerne ofte kommer snigende over længere tid. Det er proteinerne i mælkeprodukter, der volder problemer og giver mælkeallergi i manges fordøjelse, da proteinerne kan være svære at nedbryde. Når ufordøjede mælkeproteiner trænger gennem den tynde tarmslimhinde, begynder symptomerne at vise sig på mælkeallergi.
De problematiske proteiner i mælkeprodukter
Man kalder det både for mælkeallergi, og at man har en intolerance overfor mælkeprodukter, når man har problemer med at fordøje proteinerne, der findes i alt slags mælk. Mælkeprodukter indeholder proteinerne serumalbumin, gammaglobulin, alfa-laktalbumin, beta-laktglobulin, laktofern og kasein.
Kasein findes i al slags mælk – også gedemælk, men de øvrige valleproteiner findes kun i komælk. Ved en reaktion på mælkeprotein, dannes antistofferne IgE og IgG, som i alvorlige tilfælde kan sætte igang i dannelse af histamin, der udløser klassiske allergireaktioner hvor de glatte muskler i luftvejene og mave-tarm trækker sig sammen, små blodkar udvider sig, der dannes slim, man får kløe og udskillelse af mavesyre øges.
Symptomer på mælkeallergi
Man kan få symptomer som forstoppelse, oppustethed, diarré, mavesmerter, snue, astma og vejrtrækningsproblemer mv. Symptomerne kommer over længere tid, og det kan være svært at spore dem til mælkeallergi.
Intolerance overfor mælk og mælkeallergi kan sjældent konstateres hos lægen, men man kan med stor fordel prøve at udelade alle former for mælkeprodukter i 3 måneder, og mærke efter om man oplever en bedring.
Mælkeallergi og intolerance overfor mælk kan man for egen regning få testet hos et selvstændigt laboratorie. Er du interesseret i en sådan test, er du velkommen til at forhøre dig hos mig, da jeg samarbejder med flere professionelle laboratorier.
Lad mig hjælpe dig
Ønsker du hjælp og støtte til at ændre din livsstil, og at arbejde med at få en stærk krop i balance, så vil jeg meget gerne hjælpe dig.
Du er velkommen til at benytte dig af kontaktformularen her til højre, hvis du har spørgsmål eller ønsker min hjælp til at starte din livsstilsændring.