Vidste du, at bloddonorer er sunde? Det er der flere årsager til. For at blive godkendt som bloddonor, skal man gennem en mindre undersøgelse. Man skal være fri for en række sygdomme og tilstande, for at komme gennem nåleøjet og blive godkendt som bloddonor.
Bloddonation fordel for især overvægtige
Forskning viser, at bloddonation kan være en fordel for især overvægtige. Hos en testgruppe forbedrede bloddonation blodtrykket, viste lavere glukoseniveauer, viste lavere hjerterate og forbedrede niveauer for kolesterol.
Mange mænd har forhøjet jernindhold i sit blod, og ophobning af jern er ofte forbundet både med diabetes og højt blodtryk. Kvinder, der ikke menstruerer risikerer også at ophobe jern.
Jeg føler mig “renset” efter en bloddonation, og det føles godt at sætte min krop lidt på arbejde med at få produceret nyt, friskt blod. Cirka en uge op til jeg har en tid, sørger jeg for især at få rødbeder med ind i min kost. Rødbeder styrker blodomløbet og det nedsætter blodtrykket, og der er dokumentation for, at rødbeder øger kroppens modstandskraft. Rødbeder indeholder bla. betalainer, der er med til at rense leveren og nedbryde giftstoffer, der er lagret i kroppen.
Rødbeder er gode for sportsfolk og bloddonorer
En bonus i rødbeder for især idrætsfolk er at rødbede er også rig på nitrat, som omdannet til nitrit i kroppen. Nitrit gør dine blodårer mere elastiske og dermed kan de transportere mere blod rundt i kroppen.
Rødebede er rig på jern, og det er desuden grønkål, spinat og alle grønne blade, bælgfrugter, løg, blomkål, helkorn, klid, hvedekim, hirse, asparges, hyben, figen, mandler, svesker, hasselnødder, blåbær, jordbær, gulerødder, tomater, rosiner, æbler, abrikoser, æggeblommer, sojabønner og dadler. Vær opmærksom på, at jern ødelægges let ved kogning.
Hvem hjælper du ved bloddonation
Hvis du i gennemsnit kommer op på at donere blod 4 gange om året, fra du fylder 17 til du bliver 67 år, vil du i alt komme til at give 200 portioner blod. De 200 portioner vil komme til hjælpe op mod 600 patienter – og mindre kan naturligvis også gøre det… Blodet, der tappes i Danmark, bruges også i Danmark. Størstedelen af blodet bruges til kræftpatienter og til behandling af hjerte-, kar- og lungesygdomme. En lidt mindre del af det donerede blod bruges til patienter med stort blodtab og til patienter med sygdomme i fordøjelsessystemet. Den mindste del af det donerede blod bruges til patienter med sygdomme i blodet og til øvrige patienter – herunder fødsler. Du kan læse mere om bloddonation på bloddonor.dk’s hjemmeside
