Livsstilsændring
Det er aldrig for sent, at starte forandringer i sit liv. Hver dag, hver time – ja hvert minut kan være en ny start. Glem de gange, du falder af hesten! Det er de gange, du får dig selv op på hesten igen, der er værd at tælle
(Nytårs-) forsætter
Januar er for mange en ny start – et nytårsfortsæt (eller “nytårsforsæt” er det korrekte ord ifølge ordbogen). Ovenpå en december med for meget sukker og julemad, bliver forsættene ofte noget i stil med at skulle tabe sig nogle kilo, og man går på en striks kur. Januar kan være en sej måned at starte forsætter. Man er lidt trist over at julen er ovre, og det er stadig koldt og mørkt. Motivationen er høj, når beslutningen tages, men første arbejdsuge ovenpå jul og nytår, giver ikke meget overskud til at starte op på en hård kur…. Og den gode intention smuldrer langsom…
Op på hesten igen og kursændring
Hvad nu hvis du dropper at gå på en midlertidig kur, og slipper ønsket og målet om at tabe dig et bestemt antal kilo? Kunne et forsæt istedet være at arbejde med en livsstilsændring og blive noget i stil med:
Jeg ønsker at bringe min krop og mit sind i balance, så jeg kan opnå mere energi og glæde
Det er et stort ønske, men langt fra uopnåeligt. Med balancen vil du begynde at respektere og samarbejde med din krop – og belønningen er stor. Pludselig er det ikke kiloene på sidebenene, der er så vigtige, men følelser af glæde, overskud og velvære vil fylde dig. Hele dit system vil regulere sig, og ofte vil det også betyde et vægttab som en ekstra “lille” gevinst.
Små skridt med varig livsstilsændring
Min oplevelse er, at restriktive kure og drastiske ændringer i sin hverdag bliver en lang, sej kamp at overholde. Man er ikke i kroppen, og dens tegn og symptomer overhøres. Man er for meget i hovedet, og den nye plan med omfattende kostændringer og krævende motionsprogrammer SKAL bare overholdes og gennemføres… Og kuren stopper måske før tid, man vender tilbage til de samme rutiner, de tabte kilo og ofte lidt ekstra sniger sig lynhurtigt på igen.
For mig og i mit arbejde med mine klienter er det langt vigtigere først og fremmest at lytte til kroppen. Vi har fokus på at være realistisk med hvad man formår at passe ind i sin hverdag. Jeg inspirerer med løsninger og værktøjer til en varig livsstilsændring, der er blid for kroppen og bringer dig i balance. Intet er forbudt i min verden, det er mængder, fordeling og timing der giver resultat.
Husk på, som én af mine klienter udtaler: “Kunsten i at spise en elefant er, at du skal spise den i små bidder”.
Du er meget velkommen til at benytte dig af kontaktformularen her til højre, hvis du vil vide mere eller ønsker min hjælp til at starte din livsstilsændring.