Dette smagsfulde madbrød er uden gluten og mælkeprodukter. Det er fiberrigt og smager dejligt af krydderurter og med flagesalt på toppen er det let saltet. Det gør brødet særligt velegnet til lasagne, en suppe og som tilbehør til en grill aften sammen med en stor portion salat.
Madbrød med krydderurter
Opskriften rækker til ca. 8 personer
Du skal bruge:
100 g fuldkornsrismel
100 g hirsemel
20 g fintmalede loppefrø (FiberHusk)
1 tsk havsalt
1 tsk bagepulver
2 tsk tørret rosmarin
2 tsk tørret oregano
2 tsk tørret timian/basilikum
4½ dl lunken vand
3 spsk olivenolie
½ æg til at pensle med
1-2 spsk flagesalt til at drysse brødet med
Sådan gør du:
- Tænd for ovnen på 200 grader.
- Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Rør vand og olivenolie i og bland det hele godt sammen. Lad dejen stå i ca. 5 minutter.
- Bred dejen ud på en bageplade i en rund cirkel på ca. 26 cm i diameter – ca. 1½ cm tyk.
- Pensl dejen med ½ pisket æg, og drys med flagesalt.
- Bag brødet midt i ovnen i ca. 45 minutter til den er gylden. Hvis dejen hæver op som en bold, så prik den med en gaffel eller en spids kniv, til den falder sammen igen.