Nu skal jeg også bare tage mig sammen! Min mave vokser, og jeg føler mig tyk og slatten! Jeg må have mere sundhed ind i min hverdag, så jeg kan tabe mig, og blive glad og slank igen!!
Hvor mange har ikke tænkt lignende tanker…? Vi skælder os selv og vores kroppe ud og vi er verdensmestre i at finde fejl og deller vi helst vil være foruden….
Google bliver vores nye bedste ven, og der søges ivrigt efter en hurtig og effektiv kur, der på ingen tid kan fixe deller og bringe sundhed ind i hverdagen.
Skal en kostretning blive din livsstil
Man kan blive noget så forvirret over alle de kostretninger og metoder, der er at vælge imellem. Skal det være palæo, antiinflammatorisk, vegansk eller vegetarisk? Skal man prøve at spise efter sin blodtype eller hvad med low carb eller detox? Tåler jeg ikke mælk og gluten og er sukker farligt?
Jeg kan ikke gøre mig til dommer over hvad der er rigtig eller forkert og hvilken kostretning, der giver dig den sundhed, du har brug for. Jeg syntes, der kan være meget godt at hente i de forskellige “kure”, og det handler om for mig at mærke rigtig godt efter i sin krop. At sætte sig godt ind hvad kostændringerne indebærer – at bruge sin sunde fornuft og ikke blive ekstrem.
Din egen unikke sundhed kur
Kunne man forestille sig, at der findes ligeså mange kostretninger, som der findes mennesker her i verden? Jeg tror det faktisk… Hvert eneste menneske er helt unik, og måske har vi alle hver især brug for vores helt egen “kur” i sundhed?
Livet er en rejse og for mig er sundhed også en meget spændende rejse, som nok aldrig slutter. Jeg har prøvet så mange ting af indenfor sundhed, og intet har jeg fortrudt. Jeg har taget det med mig, jeg kan bruge og som giver mening. Alt andet har givet mig erfaring, er sluppet igen og har gjort mig stærkere.
Kostvejledning kan hjælpe dig til at finde din unikke kur
Min kostvejledning baseres på hvordan DU er og hvad du har med i rygsækken. Med hjælp fra forskellige værktøjer, tilpasses dit forløb, så du ligeså stille får nye sunde vaner ind i hverdagen. Jeg kan ikke love dig et quick fix, for det er så individuelt hvad din krop og sjæl bærer på. Jeg arbejder i dybden, og vi får rettet op på ubalancer, der kan ligge til grund for at din krop ikke vil samarbejde med dig. Sammen finder vi frem til hvad der skal til, for at du kan opnå balance og mere sundhed, og det bliver din helt egen “kur”, der gerne skulle forvandle sig til varige livsstilændringer du slet ikke kommer til at kunne undvære.
Er du motiveret for at starte på at bringe din krop i balance med et vægttab som resultat, så vil jeg meget gerne hjælpe og støtte dig. Du kan se priseksempler, på hvad det koster at være i et forløb hos mig her, og her til højre kan du uforpligtende kontakte mig, hvis du har spørgsmål og ønsker at vide mere. Du kan også læse mere om overvægt og vægttab.