Birkesaft skal tappes om foråret, og det er bedst i maj, men du kan allerede starte i april. Det er i foråret, at saften stiger op i træerne for at give næring til de mange blade, der skal springe ud. I juni vil man opleve saften blive mere bitter og nærmest udrikkelig. Saften smager ikke af så meget og har en anelse sødme.
De mest velegende arter af birketræer til at tappe er:
- Papirbirk (Betula papyrifera)
- Vestamerikansk birk (Betula occidentalis)
- Vortebirk (Betula pendula). Mest i Danmark.
- Sukkerbirk (Betula lenta)
- Dunbirk (Betula pubescens). Mest i Danmark.
Sådan kan du gøre:
- Klip en frisk birkegren over – ikke for langt inde mod stammen. Jo tykkere og jo højere oppe, jo mere saft er min erfaring. Fastgør en lille beholder eller en pose på enden af grenen, hvor birkesaften straks vil begynde at løbe efter, at du har klippet.
- Du kan også bore et lille hul i stammen og sætte et passende lille rør i hullet i træstammen, som kan føre saften i en beholder. Efter tapning, er det en god idé at snitte en lille prop af et friskt stykke træ, så træet ikke bliver ved med at afgive saft og tager skade.
Tapning vil efterlade træet et ar, men det tager det ikke skade af. Træet heler hullet i løbet af et år, men helingen kan tage helt op til tre år – så giv træet et klap som tak for saften, når du er færdig . Man skal være lidt opmærksom på, at duften fra saften tiltrækker myrer – så tjek vandet, inden du drikker.
Birkesaften indeholder lidt frugtsukker og herudover vigtige mineraler som kalium, jern, meget calcium, magnesium, svovl, fosfor, silicium og diverse tanniner, som har en antioxidant effekt. Saften er også meget rig på C-vitamin.
Man drikker saften for sit velvære. Nogle oplever man får mere energi. Saften virker udrensende og vanddrivende. Nogle sprayer det i håret, som bliver mere vitalt – i hårbunden for at fremme hårvækst.
Nogle mennesker har oplevet, at de kan kurere deres birkepollenallergi ved at drikke birkesaft. Teorien går på, at ved at man immuniserer kroppen (lidt på samme måde som vacciner virker) overfor birkepollens allergener ved at indtage en smule – et par slurk af saften dagligt. Dette er dog ikke videnskabeligt bevist. Du kan prøve det af, ved at starte med at prøve et par slurke af saften og afvente om du får symptomer såsom kløe og irritation i mund og svælg. Oplever du dette, skal du straks stoppe forsøget. Oplever du ingen symptomer, kan du fortsætte, men bør ikke overskride en daglig dosis på 200-400 ml. fordelt over tre omgange.
Birkesaften er bedst lige efter tapning, men kan dog holde sig i køleskab i 2-5 dage – er ikke egnet til at fryse, da mange gode næringsstoffer (især c-vitamin) vil gå tabt.
Har du ikke mod på selv at tappe saften, laver Søbogaard ApS en birkesaft – mere info her her og Weleda laver en Birke Eliksir.